Julegaver kan returneres til og med 28. februar

Sådan forbedrer du sikkerheden på badeværelset

 

Badeværelset er et af de rum i hjemmet, hvor der sker flest uheld – især blandt ældre. Kombinationen af glatte gulve, våde overflader, balancekrævende bevægelser og ofte lidt trang plads gør, at mange føler sig utrygge ved rutiner som at tage bad, rejse sig fra toilettet eller gå på toilettet om natten. For mange ældre er det en vigtig del af at kunne blive i eget hjem at have et badeværelse, der både føles sikkert og er funktionelt i hverdagen.

I denne artikel komme vi med gode råd til, hvordan du kan gøre badeværelset mere sikkert, hvilke typer hjælpemidler der findes, og hvordan de rent praktisk kan bruges.

Hvorfor er badeværelset særligt usikkert for ældre?

Badeværelset er ofte kendetegnet ved:

  • Våde og glatte flader – både i badet/brusekabinen og på gulvet udenfor.
  • Høje krav til balance – fx når du træder ind og ud af badet.
  • Bevægelser, der kræver styrke – som at sætte sig og rejse sig fra toilet eller badestol.
  • Dårlig belysning – som kan gøre det sværere at se potentielle faldsteder.

For mange ældre kan disse forhold føre til en følelse af usikkerhed og i værste henseende til fald og skader. Men heldigvis er der mange praktiske tiltag, der kan reducere risikoen og øge trygheden i badeværelset. Og det bedste er, at det er løsninger, som er super nemme at installere.

Hjælpemidler, der gør badeværelset mere sikkert

Selvom badeværelset ofte opfattes som et privat og rutinepræget rum, er det også et sted, hvor små ændringer kan gøre en stor forskel for sikkerheden. Heldigvis findes der en række hjælpemidler, som kan gøre badeværelset både mere sikkert og mere komfortabelt, samtidig med at de bevarer muligheden for at klare tingene selv.

Her får du få inspiration til, hvordan du nemt kan gøre dit badeværelse skridsikkert. Det er langt fra sikkert, at du har brug for alle hjælpemidlerne, men hvis denne artikel har fundet vej til dig, vil du med al sandsynlighed have glæde en en eller flere af disse sikkerhedsforanstaltninger.

1. Støttegreb og badegreb: Noget at holde fast i

Et af de mest effektive hjælpemidler til at forebygge fald er støttegreb. De kan monteres på vægge i brusekabinen, ved badekarret eller ved siden af toilettet.

Støttegreb giver et fast punkt, man kan holde fast i, når man sætter sig ned eller rejser sig op. For ældre med nedsat styrke i ben eller hofter, eller som har problemer med balancen, kan et solidt greb være forskellen mellem at stå sikkert og at falde. Mange greb kan bære hele kropsvægten, hvilket gør, at man virkelig kan stole på dem i kritiske situationer.

Når man vælger greb, er det vigtigt at tænke på placeringen. For eksempel kan et greb ved siden af toilettet kombineret med et greb på væggen i brusekabinen give en tryghed under hele baderutinen. Fastmonterede greb, som er korrekt installeret i væggen, giver den største sikkerhed, mens løsmonterede greb ofte ikke kan bære nok vægt til at være effektive.

FIND STØTTEGREB HER

2. Badestole: Sid sikkert under badet

For mange ældre kan det være fysisk krævende at stå i brusebadet i længere tid, og risikoen for at glide øges, når man bliver træt. Her kan en badestol eller taburet gøre en stor forskel.

Badestole giver mulighed for at sidde ned under badet, hvilket både mindsker risikoen for fald og gør badet mere afslappet og behageligt. Nogle stole har ryglæn og armlæn, som yder ekstra støtte, mens andre er justerbare, så højden kan tilpasses brugerens behov. For personer med nedsat mobilitet eller ledsmerter er det en stor fordel at kunne sidde sikkert, mens man vasker sig, uden at skulle stå op og risikere at glide.

Badestole kan også kombineres med støttegreb i brusekabinen, så man har både siddeplads og faste punkter at holde fast i, hvilket skaber en komplet sikkerhedszone under hele baderutinen.

FIND BADESTOLE HER

3. Skridsikre bademåtter: Enkel, men effektiv løsning

Et af de enkleste og samtidig mest effektive hjælpemidler er skridsikre bademåtter. De kan placeres både i brusekabinen og på gulvet udenfor, hvor vand ofte samler sig.

Skridsikre måtter reducerer risikoen for at glide betydeligt. De fleste har sugekopper eller gummibund, som holder dem på plads, og de giver et godt greb for fødderne, selv når gulvet er vådt. Det er dog vigtigt at sørge for, at måtten altid er tør og fri for sæberester, da selv skridsikre måtter kan blive glatte, hvis de står i vandpytter.

Selvom det virker simpelt, kan en skridsikker måtte være forskellen på et trygt bad og et potentielt fald. Det er en løsning, der er nem at implementere og kan bruges af alle, uanset om man har nedsat mobilitet eller ej.

FIND BADEMÅTTER HER

4. Toiletforhøjere: Gør toilettet lettere at bruge

Et almindeligt toilet kan være lavt, hvilket kan gøre det svært at sætte sig og rejse sig, især hvis man har problemer med hofter, knæ eller ryg. En toiletforhøjer løfter sædet, så det bliver lettere at bruge toilettet uden at belaste kroppen unødigt.

Toiletforhøjere kan ofte kombineres med støttegreb, så man har et stabilt punkt at holde fast i ved både sæde og oprejste position. Det øger trygheden og gør, at man kan klare toiletrutinen selvstændigt. For mange ældre betyder en toiletforhøjer, at de ikke længere behøver hjælp fra andre til denne daglige opgave, hvilket både øger selvstændigheden og mindsker stress.

FIND TOILETFORHØJERE HER

Tidligere Næste
Kvinde står med armene og ser spørgende ud

Har du spørgsmål?

Vores kundeservice er klar til at hjælpe dig.